Er du til lystfiskeri efter laks og havørred, så se her!


havørred  8,8 kglaks_v_tjæreovnene

Er du til lystfiskeri i det midt- og vestjyske, får du nu en enestående mulighed for fiskeri efter bl.a. laks og havørreder i noget af landets bedste fiskevand.

To af de veletablerede lystfiskerforeninger, Aulum-Haderup Sportsfiskerforening og Herning Sportsfiskerforening indleder et samarbejde fra sæsonen 2014. En midt-vestjysk helhedsløsning kalder vi det. Denne helhedsløsning vil tilgodese enhver lystfisker med hang til fiskeri efter bl.a. store blanke forårslaks, sommerlaks og grilse, store vægtige havørreder samt tunge gedder. Samarbejdet giver adgang til mere end 120 km. fiskevand.

Dette samarbejde udmøntes i en perlerække af fiskemuligheder ved nogle af Danmarks bedste åer. Dette eksklusive fiskeri tilbydes til en meget attraktiv pris.

Du tilbydes f. eks.:

  • Højsæson hele året
  • Lakse- og havørredfiskeri i Skjern å, Vorgod å og Storå. Klassiske steder ved Skjern å som Sdr. Felding, Skarrild og Hesselvig og ved Vorgod å omkring Nr. Vium kirke og Gåsdal ved Troldhede. Ved Storåen er der et fint fiskeri omkring Hodsager
  • Havørredfiskeri i Karup å ved  Hagebro, Vormstrup, Sdr. Resen, Overtorp, Nedertorp og ved Karup by og Ålykke samt ved Hessellund
  • Havørredfiskeri på de bedste strækninger ved Haderis å
  • Et dobbelt medlemsskab af de to foreninger til 1800,- kr.

Der vil naturligvis også være mulighed for pürchfiskeri efter stalling og bækørreder i Fjederholt å, Rind å, Karstoft å og Storå samt fiskeri fra foreningsbåd efter gedder og aborrer i Sunds sø.

Dette tilbud giver gamle og nye medlemmer en fantastisk mulighed for at færdes i – og nyde noget helt enestående og unikt af Danmarks natur.

hsf+ahsf

Facebook